Gør sofaområdet ekstra komfortabelt med det rette tilbehør
Stuen og sofaområdet er et af de vigtigste opholdssteder i boligen, og derfor må man gerne gøre noget ekstra ud af området med forskelligt tilbehør. Bruger din familie meget tid på at sidde og hygge, se TV eller spille brætspil i sofaen, så er det også vigtigt, at den er behagelig at sidde i. Mangler du den sidste komfort i din sofa, findes der heldigvis meget forskelligt sofatilbehør, som du kan bruge til at optimere komforten med.
I vores udvalg af tilbehør til sofaer, kan du blandt andet finde en nakkepude eller nakkestøtte til din sofa. Nakkestøtten er det perfekte tilbehør, hvis du har tendens til ondt i nakken eller hvis du bare gerne vil sidde ekstra behageligt. Med en nakkepude kan du læne hovedet tilbage og nyde en god TV serie eller bog. I udvalget findes flere forskellige modeller og vi tilbyder blandt andet Stressless nakkestøtte, som en del af vores
Stressless tilbehør.
Når man taler tilbehør til sofaer, kommer man sjældent udenom en god puf eller fodskammel. Efter en travl dag, er det altid dejligt at kunne genoplade batterierne i sofaen, og det gøres bedst, hvis man har mulighed for også at hvile benene. På siden finder du blandt andet en smuk firkantet læder puf, som både er moderne og komfortabel. En puf er desuden et sofatilbehør med flere funktioner, da den også kan bruges som ekstra siddeplads når der kommer gæster.
Udover sofatilbehør som nakkestøtter og fodskamler, tilbyder vi også lækre og komfortable sofapuder, så du kan sidde ekstra behageligt i din sofa.
De små og praktiske detaljer
Ofte kan små praktiske detaljer gøre en stor forskel i dagligdagen. Vores Stressless puf kommer blandt andet med en smart bakke som tilbehør, som kan tages på og af efter behov. Du kan derfor hurtigt forvandle din puf til et lille sofabord, hvor du kan stille din kop kaffe, lægge din telefon eller sætte et fint stearinlys.
Endnu mere sofatilbehør
Passer man godt på sin sofa, kan man forlænge levetiden og få glæde af den i mange år. Derfor er det en god ide, at bruge den rette møbelpleje, som passer til sofaens materialer. Under vores afsnit med møbelpleje, finder du en masse forskelligt tilbehør, så du kan passe ekstra godt på din sofa. Vi tilbyder både møbelpleje til tekstiler, læder og træ.