Handelsbetingelser
Bestilling og ordrebekræftelse
Bestilling og ordrebekræftelse
Når du bestiller på bolighuset.dk, modtager du først en e-mail, der bekræfter, at vi har modtaget din ordre. Når ordren er registreret hos os, sender vi en endelig ordrebekræftelse.
Kontrollér venligst, at dine kontaktoplysninger, leveringsadresse og de bestilte varer er korrekte. Hvis der er fejl, bedes du kontakte os hurtigst muligt.
Når ordrebekræftelsen er sendt, påbegynder vi indkøb af varerne. Ændringer eller annullering herefter kan medføre omkostninger, hvis der allerede er påløbet udgifter. Dette påvirker ikke din lovbestemte fortrydelsesret. (Læs mere i punkt 7 om fortrydelsesret og retur).
Leveringstider
- Lagervarer: Afsendes samme dag eller næste hverdag.
- Møbler fra fjernlager: Ca. 2 uger
- Møbler produceret efter bestilling: 4–12 uger
Vi tager forbehold for udsolgte varer, tastefejl, trykfejl og prisændringer.
Priser og prismatch
Priser og prismatch
Alle priser er i danske kroner (DKK) inkl. 25 % moms. Priserne er dagspriser og kan ændres løbende. Prisændringer påvirker ikke allerede bekræftede ordrer.
Hos Bolighuset forsøger vi løbende at tilbyde konkurrencedygtige priser. Finder du samme vare billigere hos en anden dansk webshop, matcher vi prisen, hvis betingelserne nedenfor er opfyldt.
For at prismatch kan godkendes, skal der være tale om samme vare, herunder samme mærke, model/variant, farve, størrelse og eventuelt varenummer/EAN. Varen skal kunne bestilles hos den anden webshop på tidspunktet for vurderingen på normale vilkår.
Prismatch forudsætter, at der er tale om sammenlignelige handelsvilkår. Varen må ikke være prissat som et særligt engangstilbud, og varen skal kunne bestilles hos den anden webshop uden krav om medlemskab, særlig kundeklub, finansiering eller brug af rabatkode. Prisen skal være offentligt tilgængelig, og du skal kunne dokumentere den med link og skærmbillede.
Finder du samme vare billigere hos en anden dansk webshop og benytter dig af prismatch, gælder den matchede pris som afhentningspris og omfatter ikke levering, fragt eller tillægsydelser.
Prismatch gælder ikke ved ophørsudsalg, demotilbud, outlet, lagersalg eller kampagner med begrænset antal hos andre butikker og webshops.
Priser i vores fysiske butik kan afvige fra webshoppen.
Prismatch gælder op til 14 dage efter bestilling mod dokumentation i form af link og skærmbillede.
Prismatch kan ikke kombineres med andre rabatter, gratis fragt, tilbudskampagner, delbetaling, finansiering eller andre særlige fordele.
Betaling
Betaling
Vi modtager følgende betalingsformer:
- Dankort
- Visa/Dankort
- MobilePay
- Visa
- Mastercard
- Bankoverførsel (kun erhverv og udland)
- Finansiering via Anyday
Alle beløb er i danske kroner (DKK) og inkl. moms.
Ved betaling med kort og MobilePay reserveres beløbet med det samme og hæves først, når varen afsendes.
Ved længere leveringstid kan reservationen automatisk blive ophævet af kortudstederen, før varen afsendes. Dette er helt normalt og har ingen betydning for ordren. Beløbet hæves først, når varen afsendes.
Bankoverførsel
Bankoverførsel er som udgangspunkt kun for erhvervskunder og kunder bosat i udlandet. Ved bankoverførsel er du ikke dækket af indsigelsesordningen. Varen afsendes først, når betalingen er modtaget. Varer forbliver vores ejendom indtil fuld betaling.
Manglende betaling
Kan betalingen ikke gennemføres, forbeholder vi os retten til at annullere ordren. Varer afsendes ikke uden gennemført betaling.
Gavekort
Alle gavekort udstedt af Bolighuset er gyldige i 5 år fra købsdato. Gavekort købt på bolighuset.dk kan anvendes både i webshoppen og i den fysiske butik i Ringkøbing. Gavekort kan ikke ombyttes til kontanter.
Fragt og levering
Fragt og levering
Ved køb over 499 kr. tilbyder vi gratis levering med enten GLS eller vores fragtpartner, når du vælger den standard leveringsløsning, der tilbydes i checkout. Eventuelle tilvalg/tillægsydelser kan have en merpris.
Ved køb under 499 kr. sendes din ordre med GLS til pakkeshop til 59,00 kr.
Boligtilbehør og mindre pakker sendes som udgangspunkt med GLS.
Hvis en pakke ikke afhentes i pakkeshop og derfor returneres til os, kan vi fratrække vores faktiske omkostninger til returfragt og håndtering, inden vi tilbagebetaler beløbet eller inden vi sender pakken igen efter aftale.
Møbler leveres som udgangspunkt med vores fragtpartner BFT.
Standardlevering
Levering sker på hverdage kl. 08.00–21.00.
- SMS med 4-timers interval aftenen før levering
- SMS ca. 30 minutter før ankomst
Tillægsydelser og priser
Tillægsydelser kan vælges enten direkte ved checkout, når du afgiver din ordre, eller senere, når du modtager en e-mail fra os med besked om, at din vare er klar til levering.
De viste priser gælder ved checkout, når ordren afgives. Vælges eller ændres tillægsydelser efterfølgende (fx efter varen er ankommet til vores lager), kan der pålægges ekstra håndteringsomkostninger, og den pris, vi oplyser pr. e-mail eller telefon, kan derfor afvige fra checkout-prisen.
- Lørdagslevering (kl. 08–17): 99,00 kr.
- Vognmand til hoveddør i gadeplan (kl. 08–16): 199,00 kr.
- Vognmand til hoveddør i gadeplan – aften (kl. 17–21): 299,00 kr.
- Levering med indbæring (kl. 08–21): 699,00 kr.
- Levering med indbæring - dag (kl. 8-16): 898,00 kr.
- Levering med indbæring – aften (kl. 17–21): 898,00 kr.
Ved levering med indbæring forudsættes fri og sikker adgang, herunder ryddet passage og adgangsforhold, der gør indbæring mulig uden risiko for skade på personer, vare eller ejendom.
Levering sker, så langt der findes lovligt farbar vej. Udgifter til færge, omlastning m.v. betales af modtager. Levering til ikke-brofaste øer aftales særskilt – kontakt os for muligheder og pris.
Ombooking af leveringsdato skal ske senest én hverdag før levering og inden kl. 12.00.
Ved forgæves kørsel, hvor modtager ikke er til stede, eller levering ikke kan gennemføres som aftalt, opkræves et gebyr på 399 kr. samt eventuelle bestilte tillægsydelser. Gebyret dækker vores omkostninger i forbindelse med den forgæves levering.
Reklamation
Reklamation
Du har 2 års reklamationsret i henhold til købeloven.
Ved reklamation skal du oplyse ordrenummer, telefonnummer, en kort beskrivelse af fejlen og relevante billeder.
Vi ønsker som udgangspunkt mindst 3 billeder: ét billede af emballagen, ét nærbillede af skaden og ét billede taget på afstand, så skaden ses i sammenhæng med produktet.
Derudover modtager vi gerne et billede af eventuelt produktionsnummer på varen.
Kontakt os på info@bolighuset.dk eller tlf. 7231 2020.
Ved fejl, der kan have betydning for sikkerheden, anbefaler vi, at du stopper brugen af produktet, indtil sagen er afklaret.
Transportskader
Transportskader skal anmeldes straks ved levering.
Er emballagen beskadiget, anbefaler vi, at du kvitterer med forbehold.
Kontakt os senest 7 dage efter levering med billeder.
Reklamationen dækker ikke
Reklamationen dækker som udgangspunkt ikke forkert brug eller
montering, manglende eller forkert vedligeholdelse, almindelig slitage
og naturlig ældning, afvigelser i farve, struktur eller tekstur på
naturmaterialer, naturlige variationer i træ, sten, læder og stof,
sætningsmærker i polstring, misfarvning på grund af lys, varme eller
fugt, skader opstået som følge af overbelastning eller skader som
skyldes erhvervsmæssig brug.
Bundklæde/bundstof: Det meget tynde stof under bl.a.
sofaer kan nemt revne ved håndtering og transport. Dette har ingen
kosmetisk eller funktionel betydning og giver som udgangspunkt ikke
anledning til reklamation.
Møblerne er som udgangspunkt beregnet til en maksimal belastning på 120 kg pr. siddeplads. Skader opstået som følge af overbelastning er ikke dækket af reklamationsretten.
Møblerne er fremstillet til privat brug og er ikke
beregnet til erhvervsmæssig anvendelse. Brug i erhverv, institutioner,
udlejning eller offentlige miljøer er ikke omfattet af
reklamationsretten.
Ovenstående gælder ikke, hvis der er tale om en mangel i henhold til købeloven.
Ved berettiget reklamation
Ved berettiget reklamation kan løsningen være reparation, ombytning, forholdsmæssigt afslag eller ophævelse af købet og tilbagebetaling.
Valg af løsning sker i henhold til købelovens regler.
Ombytning af møbler
Ved ombytning skal du pakke det oprindelige møbel forsvarligt ned i original emballage.
Hvis original emballage ikke længere forefindes, kan emballagen fra
den nye erstatningsvare anvendes. Dette er nødvendigt for at sikre, at
møblet kan transporteres sikkert og uden risiko for skader under
afhentning og returtransport.
Det er dit ansvar, at møblet ved afhentning er afmonteret, klargjort og korrekt emballeret.
Vores chauffører har ikke mulighed for at udføre afmontering eller nedpakning i hjemmet.
Vi tilbyder som udgangspunkt, at den ombyttede vare afhentes på en
valgfri hverdag efter levering af den nye vare. Afhentning skal dog
finde sted senest 10 dage efter levering af erstatningsvaren.
Hvis du ikke har mulighed for at være hjemme på
afhentningstidspunktet, kan den ombyttede vare efter forudgående aftale
stilles i carport, opgang eller et tilsvarende tørt og let tilgængeligt
sted.
Hvis møblet ikke er korrekt emballeret eller klar til afhentning
inden for den aftalte frist, forbeholder vi os retten til at udskyde
afhentningen eller opkræve eventuelle meromkostninger for ekstra
håndtering, forgæves kørsel eller emballering.
Det er altid dit ansvar, at varer, der skal returneres i forbindelse med ombytning, er forsvarligt indpakket.
Produktinformation
Produktinformation
Billeder, farver og materialer på webshoppen kan afvige fra det faktiske produkt på grund af skærmindstillinger, lysforhold og produktionsvariationer.
Naturmaterialer varierer naturligt i farve, struktur og udtryk, og der kan derfor forekomme forskelle fra produkt til produkt.
Mål, vægt og øvrige specifikationer er oplyst så korrekt som muligt, men mindre afvigelser kan forekomme.
Alle produkter lever op til gældende EU-krav og lovgivning.
Fortrydelsesret og retur
Fortrydelsesret og retur
Fortrydelsesret
Når du handler på bolighuset.dk, har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du eller en anden person, som du har valgt, modtager varen.
Ønsker du at fortryde dit køb, kan du give os besked via vores digitale fortrydelsesfunktion på bolighuset.dk. Funktionen findes under Kundeservice og er markeret med knappen “Fortryd køb”.
Når du bruger den digitale fortrydelsesfunktion, skal du udfylde de nødvendige oplysninger, så vi kan identificere dig og den ordre, du ønsker at fortryde. Når du har indsendt din fortrydelse, sender vi en bekræftelse til dig pr. e-mail.
Du kan også give os besked om fortrydelse ved at kontakte os på info@bolighuset.dk. Din meddelelse skal være tydelig og sendes inden fortrydelsesfristen udløber.
Det er ikke nok blot at nægte modtagelse af varen eller undlade at hente den uden samtidig at give os tydelig besked om, at du ønsker at fortryde købet.
Ændring eller annullering af ordre før levering
Når du har afgivet din bestilling, modtager du en ordrebekræftelse med forventet leveringstid.
Vi anbefaler, at du nøje gennemgår din ordrebekræftelse. Er du i tvivl om noget, eller lever leveringstiden ikke op til dine forventninger, bedes du kontakte os hurtigst muligt.
Du kan omkostningsfrit fortryde eller ændre din bestilling indtil 48 timer efter, at vi har oplyst leveringstiden, medmindre varen allerede er afsendt.
Bemærk: Indeholder din bestilling varer, som bestilles eller produceres særligt til dig, igangsætter vi ofte hurtigt produktion eller indkøb hos vores leverandører. Ændringer eller afbestillinger efter de 48 timer kan derfor medføre omkostninger, hvis varen er igangsat hos leverandøren.
For varer, der er specialfremstillet eller tilpasset efter dine individuelle valg, kan fortrydelsesretten være begrænset eller bortfalde. Dette gælder dog kun, hvor varen har fået et tydeligt personligt præg eller er fremstillet/tilpasset specielt til dig.
Hvis fortrydelsesretten er begrænset eller bortfalder for en konkret vare, vil det fremgå i forbindelse med købet.
Fortrydelse efter modtagelse
Ved fortrydelse af boligtilbehør skal du som udgangspunkt selv sørge for og betale returforsendelsen.
Varen skal returneres senest 14 dage efter, at du har givet os besked om, at du ønsker at fortryde købet.
Du har ansvaret for varen, indtil vi har modtaget den.
Ved returnering af møbler kan du vælge at benytte vores fragtpartner. Prisen vil typisk være mellem 1.000 og 2.000 kr. afhængigt af størrelse og adresse. Returfragt betales af kunden.
Ved returnering af møbler gælder samme krav til emballering, klargøring og afhentning som beskrevet under punktet om reklamation og ombytning.
Det betyder, at du – uanset om du benytter vores fragtpartner eller egen transportør – har ansvaret for, at varen er afmonteret, klargjort, forsvarligt emballeret i original emballage eller tilsvarende egnet emballage samt klar til afhentning eller aflevering på aftalt tidspunkt.
Hvis varen ikke er korrekt pakket eller klar, forbeholder vi os retten til at udskyde modtagelsen eller opkræve meromkostninger for ekstra håndtering, forgæves kørsel eller emballering.
Tilbagebetaling
Når du fortryder dit køb, tilbagebetaler vi det beløb, du har betalt for varen, samt eventuelle standardleveringsomkostninger, hvis disse skal tilbagebetales efter gældende regler.
Tilbagebetaling sker hurtigst muligt og senest 14 dage efter, at vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse.
Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller indtil du har dokumenteret, at varen er afsendt.
Ved værdiforringelse som følge af anden håndtering end nødvendig for at fastslå varens art, egenskaber og funktion, kan vi fratrække et beløb svarende til værdiforringelsen.
Returadresse
Bolighuset
Ndr. Ringvej 3
6950 Ringkøbing
Ved returnering bedes du vedlægge en kopi af din ordrebekræftelse sammen med varen.
Hvis der er tale om møbler eller større varer, anbefaler vi, at returnering aftales med os på forhånd, så vi kan koordinere fragt og afhentning bedst muligt.
Varer med begrænset eller ingen fortrydelsesret
Specialfremstillede varer eller varer, der er tilpasset efter dine individuelle valg, kan være undtaget fra fortrydelsesretten, hvis varen har fået et tydeligt personligt præg eller ikke uden videre kan sælges til en anden kunde.
Ved returnering af varer, der er samlet, taget i brug eller har beskadiget/manglende emballage, vurderer vi en eventuel værdiforringelse.
Tilbagebetalingen kan derfor blive reduceret, hvis varen ikke længere kan sælges som ny.
Af hygiejniske årsager tager vi ikke dyner og hovedpuder retur, hvis emballagen er brudt.
Persondata og cookies
Persondata og cookies
Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR).
Oplysningerne bruges til:
- Behandling og levering af din ordre
- Kundeservice og kontakt vedrørende dit køb
- Bogføring og lovpligtig dokumentation
Vi videregiver kun dine oplysninger til tredjeparter, når det er nødvendigt for at gennemføre dit køb – f.eks. til fragtfirmaer og betalingsudbydere.
Vi opbevarer dine oplysninger, så længe det er nødvendigt i forhold til lovgivning og formålet med behandlingen.
Vi anvender cookies på vores webshop. Cookies bruges bl.a. til at få webshoppen til at fungere teknisk, forbedre brugeroplevelsen og til statistik. Du kan til enhver tid slette eller blokere cookies i din browser.
Du kan læse mere om vores behandling af persondata og cookies i vores persondatapolitik og cookiepolitik på hjemmesiden.
Øvrige vilkår og klageadgang
Øvrige vilkår og klageadgang
Force majeure
Bolighuset kan ikke holdes ansvarlig for manglende eller forsinket opfyldelse af en aftale, hvis dette skyldes forhold uden for vores kontrol, herunder – men ikke begrænset til – krig, oprør, strejke, lockout, brand, oversvømmelse, pandemi, naturkatastrofer, myndighedsindgreb, driftsforstyrrelser hos leverandører eller nedbrud i IT- eller transportsystemer.
Ansvarsbegrænsning
Bolighuset kan ikke holdes ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, avancetab, tab af data eller andre følgeskader, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.
Lovvalg og værneting
Aftalen er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister afgøres ved de danske domstole, medmindre ufravigelig lovgivning bestemmer andet.
Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du først kontakte os på:
E-mail: info@bolighuset.dk
Telefon: 72 31 20 20
Hvis vi ikke finder en løsning, kan du som forbruger sende en klage via Nævnenes Hus’ klageportal (Mæglingsteamet for Forbrugerklager og evt. Forbrugerklagenævnet). (Klageportalen)
Det koster 400 kr. at få behandlet en klage, og gebyret tilbagebetales i visse tilfælde (fx hvis du får medhold eller klagen afvises). (Borger.dk)
Persondata, rettigheder og klage til Datatilsynet
Bolighuset er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger i forbindelse med dit køb. Du har ret til bl.a. indsigt, rettelse, sletning, begrænsning, indsigelse og dataportabilitet i det omfang, reglerne giver ret hertil.
Hvis du mener, at dine oplysninger behandles i strid med reglerne, kan du klage til Datatilsynet (klage indsendes typisk via deres klageformular med MitID). (datatilsynet.dk)

