Okselæder
Okselæder er et naturligt og slidstærkt materiale, som med korrekt pleje kan holde sig flot i mange år. Læder giver møbler et eksklusivt og levende udtryk, hvor overfladen med tiden vil udvikle karakter og naturlig patina afhængigt af brug og lys.
Hos Bolighuset arbejder vi primært med to typer okselæder: korrigeret læder og semi anilinlæder. Korrigeret læder har en mere ensartet og fuldlakeret overflade, hvilket gør det velegnet til daglig brug. Semi anilinlæder er blødere har en mere naturlig struktur med høj komfort og åndbarhed, hvor læderets naturlige karakter træder tydeligere frem.
Til daglig rengøring anbefales det at tørre læderet af med en blød tør eller let fugtig klud. Støv og snavs bør fjernes jævnligt, da det ellers med tiden kan virke slidende på overfladen. Spild bør altid fjernes hurtigt.
For at bevare læderets smidighed og udseende anbefales løbende pleje med Guardian læderrens samt Guardian lædercreme. Dette hjælper med at rense, beskytte og tilføre fugt til læderet, så risikoen for udtørring og revner reduceres.
Semi anilinlæder vil typisk kræve lidt mere vedligeholdelse end korrigeret læder, da overfladen er mere åben og naturlig. Til gengæld får man et mere blødt og levende udtryk, hvor læderets struktur og komfort opleves mere naturligt.
Læder er et naturmateriale, og variationer i struktur, farve, blødhed og naturlige mærker er helt normalt. Mindre folder og patina vil opstå over tid og er en naturlig del af læderets udvikling.
Daglig brug
- Tør af med blød klud
- Fjern spild med det samme
- Undgå direkte varme og kraftigt sollys
Rengøring
- Brug Guardian læderrens efter behov
- Brug blød klud uden for meget vand
- Undgå stærke rengøringsmidler
Vedligeholdelse
- Brug Guardian lædercreme løbende
- Semi anilinlæder kræver typisk mere pleje
- Læder bør plejes flere gange årligt
Vær opmærksom på
- Læder udvikler naturlig patina over tid
- Folder og strukturvariationer er naturligt
- Sollys kan påvirke læderets farve
Undgå
- Skrappe rengøringsmidler
- Store mængder vand
- Placering tæt ved varmekilder
Anbefalet plejeprodukt